Lykkehormonet Oxytocin
Oxytocin er et hormon, der udskilles i kroppen, hver gang du gør noget godt for dig selv.
En svensk professor i fysiologi Kerstin Uvnäs Moberg har med sin forskning vist, at hormonet meget let og i samme grad frigøres hos begge køn ved alle former for behagelige og nydelsesfulde stimuli.
Berøring er det, som stimulerer frigørelsen af oxytocin mest.
Det vil sige alle ydre og indre fysiske påvirkninger som kærtegn, massage, knus, varme, en blød bamse eller pude osv. Men også nærvær, samvær og fortrolighed stimulerer oxytocin frigørelsen. Ved berøring og nærvær dannes oxytocin i hjernen i hypothalamus (det center der også regulerer stress og antistress).
Hormonet frigøres herefter til blodbanerne. Her påvirker oxytocin vores centrale nervesystem, så vi spænder af og får ro. Det vil sige, vi stresser af. Mængden af kortisol i blodet halveres, puls og blodtryk daler og du føler ro velvære og varme.
Selv om mængden af oxytocin i blodet halveres efter blot nogle få minutter, så får vi glæde af det i lang tid, da den resterende mængde bliver længe i kroppen.
Dette gør hormonet for dig:
Blodtrykket daler
Pulsen daler
Smertetærsklen øges
Blodets indhold af stresshormonet kortisol halveres
Optagelsen af næringsstoffer fra kosten forbedres
Fordøjelsen fremmes
Sårhelingstiden halveres
Immunforsvaret styrkes
Kolesteroltallet bliver sundere
Angst og bekymring dæmpes
Aggressivitet og vrede dæmpes
Du beroliges og bliver afslappet
Du føler mere velvære og større glæde
Din kreativitet forbedres
Du føler dig elsket og ønsket
Du mærker dyb ømhed og hengivenhed for andre
Dette kan du gøre for at udløse oxytocin i din krop:
Kys, kærtegn og alle dejlige berøringer mellem dig og din partner
Massage udløser oxytocin hos både giver og modtager
Elskov – jo oftere jo bedre
Omsorg. Har du børn, så vær bevidst om at al tæt samvær med dem stimulerer oxytocin hos jer begge. Omsorg kan man ikke give for meget af. Heller ikke til sin partner eller andre nære personer.
Alt nærvær og al opmærksomhed mellem mennesker.
Fortrolighed. Selv en rar telefonsamtale eller en fortrolig samtale over en kop te eller kaffe.
Tillid mellem mennesker. Jo større tillid du viser – jo mere oxytocin i blodet hos jer begge.
Livsnydelse. Hyg dig. En god bog i sofaen, solens varmende stråler. Alt, hvad der vender energien indad og nulstiller de ydre aktiviteter, udløser oxytocin.
Derfor er bl.a. yoga, meditation og afspænding godt. Det er altså ved at gøre gode og dejlige ting for sig selv og andre, at hormonet oxytocin udløses. Og virkningen af oxytocin er særdeles eftertragtelsesværdig.
(Kilde: amo-uddannelse.dk)